Viser opslag med etiketten award. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten award. Vis alle opslag

mandag den 24. januar 2011

8 ting om mig...


Søde Mejse har givet mig denne fine award og den er jeg meget glad for. Det øger min motivation for at blogge og I får mulighed for at lære mig lidt bedre at kende - totalt win-win!

Så tak til Mejse, som har en rigtig fin og inspirerende blog,med mange dejlige billeder.

Med til awarden hører følgende regler:

1. Tak og link tilbage til den person, der tildelte mig prisen.
2. Del 8 ting om mig selv.
3. Give den videre til 8 bloggere, som jeg for nylig har fået bekendtskab til.
4. Kontakte de bloggere, og fortælle dem om deres priser.

Så nu kommer der 8 mere eller mindre brugbare ting om mig:

1: Jeg er halvt græsk, halvt dansk. Det har på godt og ondt gjort, at jeg altid har følt mig lidt anderledes.

2: Da jeg var 12 år blev jeg Danmarksmester i badminton ved hold DM. Jeg spiller desværre ikke badminton længere(men savner det, så måske jeg skulle begynde igen!?)

3: Min bedste veninde og jeg har kendt hinanden siden vuggestuen og vi har gået i folkeskoleklasse sammen. Vi har aldrig været uvenner,men i 8.klasse var en fyr,lige ved at komme mellem os-drama,drama,drama.

4: Jeg har læst til folkeskolelærer og manglede egentlig kun min bachelor og nogle få andre eksaminer, da jeg stoppede. Jeg mistede fuldstændig lysten og efter mange overvejelser,stoppede jeg. Jeg nåede dog inden da, at overbevise min lillebror at det da var den rette uddannelse for ham,så han er i gang med fjerde semester nu.

5: Selvsamme bror, bor i opgangen ved siden af, hvor min kæreste og jeg bor. Brormand og jeg har altid haft et rigtig tæt forhold og vi er der altid for hinanden.

6: Jeg var fuldstændig besat af Beverly (Hills 90210), da jeg var yngre. Jeg havde sengetøj,tasker,penalhus,strømper,t-shirt, klistermærker plakater osv. Jeg kan stadig blive lokket af genudsendelserne på TV2.

7: Jeg har en svaghed for flamingoer og det har resulteret i, at vi har en plasticflamingo på ca. en meter stående i stuen.

8: Jeg begyndte at gå da jeg var 10 måneder og da jeg var 11 måneder begyndte jeg at tale(og har talt lige siden).Men jeg lærte først klokken da jeg var 10 år - til stadig stor underholdning for resten af familien.

Det var lidt om mig...

De otte bloggere som jeg skulle finde frem til, er altså kun blevet til følgende tre bloggere, som jeg gerne vil anbefale:



Ha' en dejlig mandag aften